Specialister i genbrugsplast, det klogere alternativ!
C.O. Trading er et firma, som har specialiseret sig i kunststofplanker. I opstarten blev det hovedsagligt brugt til hestebranchen, hvor beklædning af bokse var det primære, men med tiden har behovet for genbrugsplast udviklet sig eksplosivt og i dag bruges det i mange andre sammenhænge.
Vi giver 15 års garanti på brud på plastplanker
C.O. Trading har efterhånden 30 års erfaring med kunststofplanker. Oprindeligt var det tiltænkt hestebranchen, hvor behovet for en stærk planke til brug i bokse og til beklædning var stort og det udviklede sig faktisk til, at man også lavede komplette staldbygninger i samme materiale.
Behovet og efterspørgslen på vedligeholdelsesfrit materiale er de sidste årtier dog blevet så stort, at vi har valgt at udvide sortimentet til også at omfatte mange andre ting, såsom borde/bænke-sæt, gulv til forteltet, hegnspæle, højbede, sandkasser, plankeværk og blomsterkummer. Alt sammen noget som tidligere har krævet masser af vedligehold og arbejdstimer; men som nu kan udskiftes med disse bæredygtige kunststofplanker.
På disse sider kan du derfor finde vores mest efterspurgte produkter og skulle der være noget som ikke er repræsenteret, så kontakt os gerne alligevel. Det kunne jo være at du havde en idé til, hvad man ellers kunne bruge det til. Du kan måske søge inspiration under kategorien ”Diverse”, hvor der er flere billeder udlånt fra kunder.
Desuden kan vi stadig, med vores samarbejdspartnere, tilbyde komplette løsninger på hestestalde, bokse, flytbare stalde o.s.v.
Så skulle du have en forespørgsel på dette, så er du meget velkommen til at henvende dig og lad os sammen finde den helt rigtige løsning til dig.
Det primære salg på disse sider er dog plankerne og derfor vil det være vores samarbejdspartnere, som står for opførelsen af selve bygningerne.
Produkterne leveres alle i standardmål og i farverne sort, grå eller brun. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan opfylde evt. andre krav, såsom andre længder, former eller farver, så ring eller skriv og lad os tage en snak om Jeres behov.
Vi vil gerne tilbyde et produkt, som vil spare dig for tid og penge langt ud i fremtiden
Fakta om kunststof:
Produktet har sin fordel i, at det er væsentligt stærkere end træ og næsten umuligt at ødelægge og det kræver ingen behandling udover vand og sæbe. Produktet suger ikke vand og kan benyttes straks efter aftørring.
Kunststoffet er TÜV-godkendt og anderkendt med ØKO-stemplet Blauer Angel.
Det er 100 % genbrugeligt og er produceret under ”den grønne linje” i Tyskland og dermed garanteret giftfrit.
Det er nemt at arbejde med. Du kan save, bore og skrue i det. Det er UV-bestandigt. Det rådner ikke og der er ingen splinter i det.